Livsdrømmen.
Som lærling var jeg med fagskolen inde og se Jens Olsens Verdensur, der sagde jeg til mig selv at "Sådan et vil jeg lave", det var i 1966.
Jeg startede i 1972 og var færdig 20. November 2017, et projekt på 45 år.
Med udgangspunkt i Jens Olsens Verdensur, hvor hovedværket og Den Gregorianske Kalender er en kopi i ½ størrelse og resten er frit efter egne beregningner.
Mål: højde 2000, bredde 770, dybde 480 mm
Hovedværket, som viser normaltid, er det værk som trækker eller udløser alle øvrige værker.
Normaltid for Danmark er en time forud for Greenwich, svarende til 15° øst for Greenwich (London).
Normaltid og Stjernetid:
Stjernetid = 23 timer, 56 minutter og 3,09053 sekunder.
Nøjagtigheden mellem normaltid og stjernetid er 0,3 sekunder på 300 år.
Den Gregorianske Kalender, som er den mest udbredte kalender i verden, blev indført i Danmark i 1700 af Ole Rømer. Kalenderen har eget løbeværk som udløses af hovedværket.
Kalenderen tager højde for skudår, undtagelsen af skudår og undtagelsen af undtagelsen.
Ækvationsværk:
Beregner alle ujævne bevægelser.
Ækvationsværket har ingen visere, men er hjælpeværk til de værker, som har ujævne bevægelser. Ækvationsværket har selvstændig løbeværk som udløses af hovedværket. I stedet for krumtappe er der tre hypocykloider, hvor en har en omløbstid på ½ tropisk år og en har en omløbstid på et anomalistisk år.
Disse to ujævne bevægelser er samlet til en, som overføres til værket i nederste side og viser tidsækvationen, endvidere samles normaltid med ækvationen i to differentialer og viser lokaltid og sand soltid.
Jordens omløb: 23 timer, 56 minutter og 4,09053 sekunder (et stjernedøgn)
Månens omløb: 27 dage, 7 timer, 43 minutter og 4,7661 sekunder (et tropisk måneomløb)
Solens omløb: 365 dage, 5 timer, 48 minutter og 45,4979 sekunder (et tropisk år)
Alle drejer modsat uret.
Månen drejer samtidig om sin egen akse og viser faserne.
Når solen, jorden og månen står på linie er det fuldmåne, og månen vil være hvid.
Når solen, månen og jorden står på linie er det nymåne, og månen vil være sort.
Solens op- og nedgangstider samt solens højde på himlen.
Solen har en meget ujævn sinuskurve for tiltag og aftag over et tropisk år.
I starten (ca. 21. Decmeber) tiltager den med et ½ minut om ugen, men ved forårsjævndøgn er det 4 minutter om dagen.
Solens højde på himlen svinge fra 10,7° til 57,6° over horisonten.
Når vi kommer til ca. 20. Juni går den modsatte vej, hvor det går hurtigst ved efterårsjævndøgn.
Forårs- og efterårsjævndøgn er dag og nat lige lange.
Ækvations visningen:
Nederste skive til venstre, øverst af tre: Tidsækvation, som viser mellem -14 til +16 minutter fordelt over et tropisk år.
Til venstre af de tre skiver: Lokaltid, som er den tid der svarer til der hvor uret står, altså dansk tid + gradforskydningen fra Danmarks tidslinie, som går gennem Gudhjem på Bornholm.
Til højre af de tre skiver: Sand soltid, som viser hvad et normalt solur vil vise, altså normaltid +- tidsakvationen.
